Studio

Når du kommer ind i Be moved mødes du af en varme og en energi sjælden for et træningssted – det føles mere som at komme hjem – et lyst, lækkert og utrolig smagfuldt indrettet hjem oven i købet! Man mere end fornemmer Camillas sans for indretning og for, hvor meget det fysiske rum betyder for din krops velvære. Når du træder ind i rummet, ryger skuldrene automatisk ned, du trækker vejret dybt, og når du bevæger dig på bambusgulvet er det ikke kun musikken, der fylder dine sanser –  de store hvidsprossede vinduer med udsigt til den hyggeligste gårdhave fuld af blomster, og de kæmpe kastanjetræer på den anden side af vejen fuldender udsigten året rundt. Et fantastisk sted at danse og føle dig tæt på dig og din krop.

Når du først træder ind ad døren møder du Be moved’s lounge med bløde sofaer, puder, stearinlys og blomster – et sted som både bruges til Camillas private sessioner og som indbyder til hyggelig hang out før og efter træning. Farven lilla går igen overalt – fra skiltet på døren til yogamåtterne og søjlerne i salen, de buede lofter. I mere end én forstand er der højt til loftet i Be moved, på ingen måde minder det om en kælder, der overlevede de to oversvømmelser ved skybruddet i henholdsvis 2011 og 2014.

Alt blev revet ned og efter affugtning bygget op igen.

Så med syv år på bagen fremstår Be moved spritnyt og blot ved at træde ind i studiet fornemmer du, hvad studiets logo “movement · joy · life” siger.

Godt at vide om The Studio

Udover loungen med hyggeligt sofahjørne og en receptions-disk med opslag om seneste nyt, er der i omklædningsrummet bænke med plads til dit tøj og sko.

Toilet finder du på trappen og du har mulighed for brug af bad, hvis du skulle have en aftale efter dagens dans.

  • Vi danser på bare tæer
  • Tilmelding til timer ikke nødvendigt.
  • Mulighed for bad
  • Du kan sidde i gårdhaven efter timen

”Når jeg træder ind på bambusgulvet i Be moved føler jeg mig totalt hjemme. Jeg føler, at der er plads til MIG. Væk er alle de uinspirerende, svedstinkende træningslokaler proppet med mennesker, som jeg har budt mig selv gennem årene. Hvis man er en lille smule æstetisk og sensitivt anlagt, så kan det være næsten drænende at slæbe sig gennem en træningstime sådan et sted. Hos Be moved er det lige omvendt. Her stimulerer de smukke rum mine sanser, og jeg elsker at danse rundt og samtidig kunne se ud på både blomster, træer og den blå himmel gennem vinduerne.”

– Signe

”I Be moved er der rum for alles individuelle udtryk, følelser, stemme og krop. Der er så meget varme, og jeg kan blive overvældet over det fællesskab, der så hurtigt bliver skabt mellem os dansere.”

– Louise

X